Kennel Dream Of Labradors'

Malou x Tristan

 
Vores gule tæve Dream Of Labradors' Kiss Of Love (Malou) har den 27-03-2016 fået 9 hvalpe med Silronrays Great Pretender (Tristan)
4 sorte tæver & 5 hanner 
De er 8 uger og klar til nye hjem den 22-05-2016.

 

 
Følg vores hvalpe uge for uge, hver søndag som er hvalpenes ugedag, 
hvor vi vil opdatere med tekst og billeder af hvalpene.

OBS! Vi holder åbent hus for de familier, som har reserveret hvalp,
følgende søndage kl. 13-16; den 24/4, 1/5, 8/5 & 15/5.

 
 
 
Hvalpenes 8. leveuge, lørdag den 21-05-2016:
Lilla: Fødselsvægt; 470 gr. & 8 ugers vægt; 5,80 kg.
Lyserød: Fødselsvægt; 460 gr. & 8 ugers vægt; 5,50 kg.
Rød: Fødselsvægt; 430 gr. & 8 ugers vægt; 5,0 kg.
Beige: Fødselsvægt; 420 gr. & 8 ugers vægt; 5,75 kg.
Orange: Fødselsvægt; 450 gr. & 8 ugers vægt; 6,50 kg.
Grå: Fødselsvægt; 470 gr. & 8 ugers vægt; 5,75 kg.
Grøn: Fødselsvægt; 510 gr. & 8 ugers vægt; 6,00 kg.
Blå: Fødselsvægt; 340 gr. & 8 ugers vægt; 5,40 kg.
Gul: Fødselsvægt; 510 gr. 8 ugers vægt; 6,45 kg.

I denne uge har hvalpene været ved dyrlæge på Hornbæk Dyrehospital (hvor jeg er ansat som veterinærsygeplejerske, men på barsel fra). Hvalpene fik sundhedstjek og blev vaccineret. De tog det rigtig pænt, og sagde faktisk heller ikke det store til at blive transporteret i "hvalpebussen" aka den store transportkasse, som de skulle ind til dyrlægen i.
De har også fået deres 2. ormekur, hvilket ikke var det bedste de har smagt, og endvidere fået klippet negle.  

De har igen været ude og gå tur i sele og snor og de er efterhånden ved at være ret gode til det. Ind i mellem stopper de lige op og har brug for at "coope" med situationen og så er de klar igen - det er vigtigt at man ikke presser dem. Hvis de får lov til at tage turen i deres eget tempo, så har de en stor iver og glæde og et dejligt mod på livet.  

De har haft besøg af Dina, som er 11 måneder gammel og Chokos kuldsøster. Hvalpene syntes hun var utrolig spændende, og hun havde en engels tålmodighed med de små. Hvalpene har bare SÅ godt af at møde fremmede hunde i forskellige aldre, som giver dem en god oplevelse.

De har også været med ude og besøge vores gode venner, som har hvalpenes moster, Masja. Masja er 9 år gammel og er simpelthen den mest fantastiske hund, som vi kan præsentere hvalpene for! <3 Hun bliver nøjagtige lige så glad for at lege med hvalpene, som de gør for at lege med hende og nøj, hvor er hun bare god til at snakke hundesprøg og være med til at udvikle hvalpenes sociale færdigheder. 
P.s. Masja er faktisk både dansk og tysk udstillings champion ;)

Hvalpene er ved at have en alder nu, hvor de stiller store krav til aktivering osv. Der kan være enkelte øjeblikke, hvor de kører så højt op i gear, at deres leg bliver alt for voldsom. Stressede hvalpe bliver ikke til gode hvalpe, derfor afbryder vi ved at give hvalpene et fodersøg eller lækre og spændende kødben. Hvalpene eeeeeelsker de store kødben og fordi vi har arbejdet så meget på at forebygge ressource aggression, kan hvalpene sagtens dele de lækre ben. 

Vi har også haft hvalpene med omme i haven, hvor de aldrig har været før. Her fik de undersøgt alle børnenes legesager, fik prøvet trampolinen og udforsket samtlige buske og krat. De fik desuden tumlet og leget med Choko og Tristan, som nyder at være til for hvalpene. 

De er igen blevet præsenteret for vildt i form af en skovsneppe og en kanin. Hvalpenes iver omkring vildt er utrolig stor og det glæder os i forhold til de af hvalpene, som skal bruges på jagt. Sneppen havde de travlt med at apportere og de løb rundt efter hinanden for at få fat i den. Kaninen ville de også gerne slæbe afsted med, men den var lidt for tung, så det blev ikke lige så meget.
I forbindelse med vildt har vi nu koblet skud på og hvalpene giver ingen reaktion - men de er også godt hærdet fra den lydcd, som har kørt for fuld drøn de sidste 5 uger. 

Hvalpene har i tiden hos os, aldrig rigtig været alene hjemme og det har været ren luksus, at kunne tilbyde hvalpene så meget træning i forhold til renlighed. Selvfølgelig er de ikke renlige, men de har sørme en god forståelse for konceptet. Faktisk har der flere dage i denne uge, ikke været nogle uheld indenfor fra kl. 05:00 (hvor de er ude første gang for spisning og luftning), til de kommer ud anden gang kl. 09:00!! 

Søndag bliver hvalpene 8 uger gamle og på onsdag flyttet den sidste hjemmefra! Det er en underlig fornemmelse, at sige farvel til Malous hvalpe, nu da vi har mistet Malou, men samtidig glæder vi os til, at bruge tid på de to hvalpe (en fra hvert kuld), som vi selv har beholdt.
Hvalpene er alle vokset godt og har udviklet sig præcis som vi havde ønsket. Det er nogle glade, harmoniske, afbalanceret og imødekommende hvalpe <3

Husk at være to voksne i bilen, når i afhenter jeres hvalp, så én kan sidde med hvalpen og én kan styre bilen. Husk også at medbringe vand og skål til turen, sele, snor, halsbånd samt vigtigst af alt; et griseøre og andre lækre snacks, så hvalpen er beskæftiget under turen hjem! 

Vi ønsker hvalpene og deres nye familier alt held og lykke fremover, og håber hvalpene falder godt til, samt familierne bliver glade for dem <3
Vi håber endvidere på, at se jer igen evt. til pasning og/eller kenneltræf. Dette års kenneltræf er den 29-05-2016 og i er hjertelig velkomne! <3


Hvalpenes 7. leveuge, søndag den 15-05-2016:
Hvalpene vejer nu 4,25 - 5,50 kg. 

Hvalpenes uge startede med en tur i Fussingø skov. Hvalpene var nysgerrige og nød at drøne rundt, lege og snuse i skovbunden. 

De har også været på besøg i børnehaven. Børnene fik besked på at sidde ned på gulvet, forholde sig i ro og ikke skrige. Hvis hvalpene blev for meget, skulle de hoppe op på en stol. Hvalpene blev stille og roligt lukkede ud af deres enorme transportkasse. Men børnene var rigtig søde og gjorde, hvad de fik besked på, hvilket bevirkede, at hvalpene også var rolige og stort set ikke bed børnene i fødderne osv.
Efter lidt over en halv times tid var hvalpene trætte og vi kørte hjem igen. Det var en stor succes for både børn og hvalpe!

Hjemme i hvalpekravlegården er miljøet blevet beriget med papkasse leg fyldt med godbidder. 
De har også fået lækre lækre kødben, hvilket var et kæmpe hit! Begærligheden kom op i hvalpene, men der var heldigvis rigelig med kødben.
De har også fået en sansegynge, som de syntes er helt fantastisk at ligge og sove i imens den gynger let. Det skræmmer ikke hvalpene det mindste, at gyngen ikke står stille!
Endvidere har de fået en ny aktivitet i form af en masse larmene ting, som hænger i kæder og skramler ind i hinanden. Hvalpene er ikke så lette at skræmme og de har meget sjov ud af at hive i og puffe til de sjove ting.   

De har igen været ude at gå tur i vores lille by. Det er helt tydeligt at den største udfordring for hvalpene, er at mærke asfalten under poterne. Sjovt nok så er det ikke det at blive koblet til en snor med selen. 
Trafik er også noget meget nyt og udfordrende for hvalpene. 

De har prøvet kræfter med en masse larmende bolde i en balje. Boldene trillede rundt på gulvet og hvalpene løb med dem i munden. Det gik over stok og sten i hele køkkenet.  

Hvalpene har været med ude og besøge vores gode venner, som har en 2,5 årig tæve, Sika (Dream Of Labradors' Brown Beauty). Hun er meget tolerant over for de små hvalpe og super god til at vide dem et godt krops-/hunde- sprog. Hun havde en stor fornøjelse ud af hvalpenes visit og hvalpene var dejlig trætte efter den gode tur. 

Hvalpene har prøvet kræfter med aktivitetslegetøj. Det vil sige legetøj af forskellig udformning, som gemmer på en masse foder indeni, hvor pointen er, at hvalpene selv skal finde ud af, hvordan de får det ud. Hvalpene sprang lige på alle de forskellige slags og tumlede flittigt rundt og fik en masse foder ud. 
Husk hvis man vil bruge aktivitetslegetøj i det nye hjem, så bør man minimum have 15-20 forskelige slags at skifte med, så hvalpen hele tiden har en ny!! Når først hvalpen har fundet ud af, hvor foderet kommer ud henne, så går det hurtigt med at tømme aktivitetslegetøjet. Dette kræver ofte ikke mange minutter og ved gentagelse med samme legetøj, er det derfor ikke længere en mental aktivering, men nærmere bare tidsfordriv! Derfor ved at have mange forskellige slags, kan hvalpen i mellemtiden når at glemme, hvordan det var at det enkelte stykke legetøj virkede, og prøve kræfter med det på ny. Man kan også være kreativ og lave en del aktiveringslegetøj selv - dog skal man selvfølgelig være obs på, at hvalpen ikke kan komme til sakde på det. 

Vi er begyndt at tage hvalpene med ind og ud én og én, således de ikke får et chock den dag de flyver fra reden. Samtidig forsøger vi at kalde hvalpene de navne, som vi har fået oplyst af deres nye familier. 
Hvalpenes 6. leveuge, søndag den 08-05-2016:
Hvalpene vejer nu 3,20 - 4,22 kg. og hannerne er så småt begyndt at blive større end tæverne. 
De fodres med opblødt hvalpefoder af mærket Royal Canin Junior Large Dog (hvis det købes hos dyrlægen) eller Royal Canin Maxi Junior (hvis det købes hos dyrehandleren). Foderet hedder to forskellige navne, afhængig af hvor det købes, men der er nøjagtig det samme indhold i poserne! Foderet kan med fordel købes på www.zooplus.dk
Hvalpene fodres kl. 05:00, kl. 09:00, kl. 13:00, kl. 17:00 & kl. 22.30. Tidspunktet varier maksimum 30 min. 

Hvalpene er også så småt begyndt at søge efter tørfoder i hvalpekravlegården, hvilket er den bedste mental stimulering man kan give sin hund. En hund bør søge minimum 1 time om dagen, som er bedre end 10 km gå tur (som den alligevel ikke kan holde til som hvalp!).

De er blevet tilvænnet sele (gjort af mange omgange, kort tid af gangen, imens de spiser og leger).
Vi anvender altid seler, som ikke skal trækkes over hvalpenes hoved, da det vil blive forbundet med ubehag for hvalpene! Vi anvender mærket TRIXIE i hvalpeseler. 
Hvalpene udforsker nu lystigt gårdspladsen og den lille marke ved gårdspladsen. Derud over har de fået udvidet deres horisont og været med ude og gå tur i sele og snor for første gang. Det er altid overvældende for hvalpe, at komme på deres første tur. Desværre var vi ikke så heldige med vejret. 

Thias store hvalpe er nu flyttet hjemmefra og derfor er det Malous hvalpes tur til, at flytte ud i hvalperummet, hvor de har spåner som underlag. Hvalpene havde en fest uden lige, da de kom ud i spånerne og alt blev undersøgt lystigt!
Ved at hvalpene går i spåner, har de heletiden et tørt underlag, selvom de har uheld indenfor (vi samler efterladenskaberne op fra spånerne). På den måde opvokser de i et rent og tørt miljø, hvilket fremmer deres renlighedsproces meget.
I hvalpeboksen er der placeret et sort metalbur, hvor lågen er bundet fast, så den ikke kan smække i. Buret er altid fyldt med de lækreste godbidder, tyggeben, okseøre osv., således at der skabes en positiv association til buret, til fordel for de hvalpe, som senere hen skal tilvænnes et hundebur i bilen. Hvalpene lader sig ikke skræmme af den glatte bundplade i buret eller at buret "rasler" - de har kun fokus på alle de snacks, som er inden i buret ;)

Hvalpene har også været med ude og besøge deres onkel Canto, som er storebror (samme mor) til Malou. Han bor hos Madses forældre og han fik invaderet sin have i godt 4 timer med 19 hvalpe - han var ikke voldsomt imponeret, men udviste en utrolig tålmodighed og selvkontrol! 
Hvalpene var dejlig trætte da vi kørte hjem og selv dagen efter var der ikke meget spræl i dem ;)

Hvalpene har været med ved Fussingø Sø for første gang. Vejret var dejligt og de var utrolig nysgerrige over for det våde element. Flere havde poterne godt dyppet i vandet og ellers blev siv og alt andet lystigt udforsket. 
Hvalpene opstillet, knap 6 uger gamle:


Dream Of Labradors' Little Kiss, tæve med lilla halsbånd


Dream Of Labradors' Goodnight Kiss, tæve med lyserød halsbånd


Dream Of Labradors' With A Kiss, tæve med beige halsbånd


Dream Of Labradors' French Kiss, tæve med rød halsbånd


Dream Of Labradors' Just Kiss, han med blå halsbånd


Dream of Labradors' Honey Kiss Me, han med grøn halsbånd


Dream of Labradors My First Kiss, han med grå halsbånd
 

Dream Of Labradors' My Last Kiss, han med gul halsbånd

 

Dream Of Labradors' Kiss Forever, han med orange halsbånd

Hvalpenes 5. leveuge, søndag den 01-05-2016:
Hvalpene vejer nu 2,50 kg. - 3,15 kg. 
Hvalpene stortrives og er super skønne! De er meget imødekommende og de små haler logre konstant. De er dog alle sammen stadig helt utrolig ens både af udseende og størrelse og hvis vi tog deres halsbånd af, ville det være meget svært, hvis ikke umuligt, at kende forskel på dem. Derfor vil hvalpene (ud fra vores koncept, som i jo allerede kender ;)) først blive fordelt på deres nye familier i slutningen af 6. leveuge/starten af 7. leveuge.  

I starten af denne uge har de fået fordoblet størrelsen på deres hvalpekravlegård. De er nu så store, at de kræver mere plads til udfoldelse og renlighed. Det har været et rigtig træls vejr her i ugen og derfor har hvalpene ikke kunne komme så meget udenfor, som vi ville have ønsket. Når hvalpene ikke har kunne komme udenfor og gøre sig rene, så er det tydeligt, at de har foretrukket, at gøre det i den ene ende af kravlegården. Det skere med det samme, at de fik forstørret kravlegården. 

De har været med ude og køre bil for første gang. Mads og Thia var ved hvalpene under hele turen og der blev ikke sagt den mindste lyd! 
Forud for turen var de luftet godt af, så de var dejlig trætte. Hvalpe med overskudsenergi vil nemlig også give en kraftigere reaktion i en ny eller potentiel presset situation, som første køretur evt. kan være. 

De er igen blevet præsenteret for vildt - denne gang i form af en and og en krage. Hvalpene er vildt interesseret og snuser lystigt og slæber afsted med det i vingerne. Flot for så små hvalpe!

Når vejret endelig byder sig, er hvalpene med udenfor i hvalpekravlegården og her blomstre de virkelig op. De leger og tumler på det store areal :)
Der er en masse forskelligt legetøj til miljøberigelse og et grønt badebassin med få cm. vand i. Pointen er at de skal stifte bekendtskab med det våde element, inden turen går til søen. 
Helst lader vi dem spise alle deres måltider udenfor (dog ikke hvis det regner meget eller er meget koldt!), da de altid skal gøre sig rene når de har spist. Det er lettest for dem at forstå renligheden, hvis de gør det udefor fra start. 
 
Vores hvalpe lære at gøre sig rene på både græs, sand og grus, så der ikke bliver problemer med renlighedstræningen i det nye hjem, fordi de har præference for kun at gøre sig rene på bare en slags underlag.
På marken og i hvalpekravlegården leger de lystigt med deres morfar Tristan, som eeeeeelsker hvalpe! Han smider sig meget gerne ned, så de kan kravle rundt på ham. 
Adfærdsundersøgelser lavet af hunde psykologen Anders Hallgren har vist, at hanhvalpe som opvokser med en fornuftig hanhund med godt temperament, får lettere ved at omgås andre hanhunde i sit voksne liv (altså uden hankøns aggression). Og man må sige at Tristan kun har positive ting at lære fra sig!

I denne uge har vi arbejdet med tilvænning af seler, så hvalpene er klar til at komme med på tur i næste uge. Vi anbefaler ALTID, at man anvender sele!!!
I en undersøgelse lavet af den kendte svenske hundepsykolog Anders Hallgren fra 1994 (”Rygproblemer hos hunde”) fandt man at 63% af hundene i undersøgelsen havde problemer med ryggen. I 91% af de tilfælde hvor man havde anvendt ryk og hug i linen, havde hundene skader i nakken!

Af hundene med skader/smerter havde 55,33 % adfærdsproblemer. Heraf var ca. 42 % udfarende, det vil sige aggressive eller stressede.
Når en lille hvalp vil hilse på fremmede mennesker og hunde, så hopper den frem i snoren og op på bagbenene, idet den vil have ansigtskontakt. Via denne handling får den ofte ryk i nakken via halsbåndet, som kan give den skader der svarer til piskesmæld. 
Ved at bruge sele mindsker man risikoen for, at hunden får nakkeskader. En sele er mere skånsom, da trykket fordeles over bringen og skuldre - ikke kun halsen/nakken. Et træk i linen vil derfor være mere skånsomt for hunden. Nakke smerter kan lede til en masse håndterings konflikter mellem hund og ejer og fjerne hundens lyst til at gå tur. 
Hvalpenes 4. leveuge, søndag den 24-04-2016:
Hvalpene vejer nu 1,95 - 2,13kg.  
Hvalpene er ved at have en alder nu, hvor de er mere aktive. De leger og tumler mere og mere, samtidig med at de gøer og knurre for at udvikle deres sociale kompetancer. 
De er også ved at have fået tænder, og er blevet gode til at stå fast på det glatte gulv.
De drøner lystigt rundt og undersøger huset og de har fået en masse spændene legetøj til at udfolde sig med. 
 
I denne uge er de blevet chipmærket med hver deres id nummer. Vi foretrækker altid at gøre det i denne leveuge, da hvalpene i større eller mindre grad får en frygtperiode omkring 6. leveuge (den kan sammenlignes med den frygtperiode, som nogle børn får omkring 8. måned). Ved at chipmærke dem tidlig, så har de endnu en ringe hukommelse samtidig med, at vi undgår at skabe et traume i den sensitive periode omkring 6. leveuge. 
Hvalpene stod med mulen godt begravet i en portion tun, idet de fik deres micro chip indført med en stor kanyle og de bemærkede det knap.
I denne uge har de også fået deres første ormekur, hvilket de ikke sagde meget til, da den var meget smagsneutral. 

Hver dag får hvalpene en masse hygge, omsorg og håndtering. De logre lystigt med deres små haler, når de bliver nusset og er især rigtig glade for vores 3 små børn. 
I forbindelse med håndteringen får de trænet, at blive nusset blandt andet omkring poter og ører, så de får tillid til dette. I den forbindelse har de igen fået klippet negle.

Det meste af dagen opholder hvalpene sig frit i køkkenet, hvor de også bliver fodret 3-4 gange daglig. Ud over deres faste fodring, er de hele tiden sammen med Thia, som giver dem mælk, nærhed og omsorg. 
Når hvalpene er i kravlegården, er det vigtigt at vi holder rent omkring dem, så de ikke får en oplevelse af, at opvokse i et beskidt miljø. De spiser på køkkengulvet (bortset når vejret byder sig til at de kan spise udenfor i hvalpekravlegården) og gør sig rene inden de bliver lagt til at sove i kravlegården, men hvis der skulle ske at være et uheld i kravlegården, så er det med at være hurtig om at fjerne det (deraf bunkevis af vasketøj døgnet rundt!!). Thia er dog også helt utrolig effektiv til at rydde op efter hvalpene. 

Nu er hvalpene blevet så store, at de sidst på ugen har været udenfor for første gang. De får altid et brugt tæppe fra kravlegården idenfor med udenfor, da det giver tryghed samt beskytter dem mod jorden, som endnu kan være kold på denne årstid. 
Hvalpene var meget nysgerrige da de kom udenfor første gang, men de havde dog reservemor Thia med, så de kunne søge tryghed. 

Nu hvor hvalpene er begyndt at komme udenfor, så spiser de fast i den forbindelse. Hver gang de har spist skal de nemlig aaaaltid gøre sig rene, og derfor er det lettest at fremme renlighedsprocessen på den måde. 

Hver gang vi fodre hvalpene, så giver vi dem riiiiigeligt med mad i skålen. Ellers vil en madglad hvalp hurtig kunne få den opfattelse, at der ikke er nok og den vil dermed blive begærlig og føle den skal kæmpe om maden, hvilket straks vil være grobund for ressource aggression omkring mad, kødben, legetøj etc. senere hen i livet. Ligeledes nusser vi hvalpene på kroppen, når de er omkring madskålen, for give dem tillid til, at vi ikke tager maden, samtidig med at vi hele tiden fylder mere i madskålen. 
Vi er bestemt af den opfattelse, at hunden altid skal have ro omkring maden, uanset om den spiser i skål eller søger sit foder på græs, men dette er blot en del af vores træning for at hærde hvalpene og udruste dem til en evt. uheldig situation senere hen. 
 
Hvalpene kan følges næsten dagligt på vores Facebook side på dette link: https://www.facebook.com/dreamoflabradors/
Hvalpenes 3. leveuge, søndag den 17-04-2016:
Hvalpene vejer nu fra 940-1270 gram.

Hver dag kommer hvalpene ud af kravlegården og ud på et tæppe, for at lege med vores børn, andre hunde samt udforske hjemmet. De træner fortsat i at stå fast på vores glatte fliser, hvilket er god træning af deres muskler og motorik. Hvalpene bliver tilvænnet flere forskellige slags underlag, som en del af deres miljøtræning. Hunde som ikke har lært det i hvalpestadiet, kan let udvikle angst over for glatte gulve senere hen i livet!

Hvalpene har mødt hjemmets andre hunde, nemlig Choko på 10 måneder (hun er fra vores sidte kuld), og Tristan som er deres far. 
Selvom Choko er så ung, så er hun på listetå, når hun bevæger sig ind i kravlegårdsarealet. Hvalpene bliver nusset og pusset med største forsigtighed, og Thia syntes det er helt fint.
Tristan eeeeelsker hvalpe! Det store skrummel på knap 45 kg. bliver som en lille rolig hund, når han ser hvalpe - han smider sig ned på gulvet og udviser det bedste hundesprog, men alle slags dæmpende kropssignaler. Det er SÅ godt for hvalpenes sociale udvikling, at møde andre hunde end deres mor/reservemor, samt lære at begå sig allerede fra et tidligt stadie i livet. 

I denne uge er vi begyndt at afspille lyd CD'er for hvalpene. Disse CD'er skal forebygge, at hvalpene bliver bange for nye, skarpe eller pludselige lyde senere hen. På bare en af CD'erne er der 48 forskellige lyde, f.eks. torden, fyrværkeri dyrelyde, huslige lyde, trafik, værktøj, børn, klokker. 

Hvalpenes kravlegård er blevet udvidet, så de har mere plads trl udfoldelse. De har også fået en masse legetøj, som udforskes lystigt. Her i blandt de bamser, som de hver får med ud i deres nye hjem ved 8 ugers alderen, som skal være en "nusseklud", der giver tryghed i starten.
 
Da hvalpene var 15 dage gamle åbnede de første af hvalpene deres øje og ører, og på 18. dagen åbnede de sidste hvalpe deres. 
 
Hvalpene har fået deres første måltid sidst på denne uge. Tænk sig at være en madglad Labrador og skulle have sit livs første måltid - det er da faktisk en stor dag, ik?! ;) De kastede sig over deres opblødte hvalpemos og dyppede både hoved og poter. De spiste godt og var smurt ind fra top til tå. Thia nyder at slikke hvalpene rene bagefter og gøre deres tallerken heeeelt ren! 
Når hvalpene skal fodres 3-4 gange daglig, så kalder vi "kom-kom-kom" og denne indlæring vil begynde at sidde fast inden for de nærmeste dage. Dette signal er en vigtig indlæring, til når vi skal på tur med hvalpene og her handler det bare om, at have en belønning klar, når hvalpene kommer susende én i møde :)   

Næste søndag kl. 13-16 er der åbent hus for de familier, som har reserveret en hvalp. Husk at sende en SMS, hvis i ønsker at komme, så vi lige ved, hvor mange vi skal vente og hvor meget kaffe/kage vi skal have på bordet. Vi ved godt, at mange løbende har sagt, at de kommer de og de datoer, men det kan vi altså desværre ikke huske så lang tid i forvejen ;)
Hvis vejret tillader det, vil vi være uden for i hvalpekravlegården med hvalpene. Ellers bliver vi nød til, at være inde i køkkenet, hvor der jo godt kan blive noget trængsel, når kuldet er så stort og der er mange familier. Derfor bliver vi nød til at holde på, at man ikke tager gæster med til at besøge hvalpene og håber at det flasker sig, så folk kommer på forskellige tidspunkter i løbet af tiden, hvor vi har åbent hus ;)

Så folk ikke bliver skuffet, vil vi lige fortælle, at hvalpe i denne alder ikke laver meget andet end at sove, spise og s.... lave. De er vågne i små intervaller, hvor de leger og undersøger lidt, og så falder de igen i dyb søvn. Og jo mere der sker omkring dem, jo mere trætte bliver de ;) 

Der er kun én tævehvalp, som der endnu ikke er en familie, der har aftalt et besøg til. 
Læs venligst afsnittet "Køb af hund/Buying af puppy" før i kontakter os, tak :)
Hvalpenes 2. leveuge, søndag den 10-04-2016:
Hvalpene vejer 700 gr.-970 gr. og vokser rigtig fint. De bliver fortsat vejet en gang i døgnet, så vi er helt sikre på, at de alle tager det på som de skal. 

Det går virkelig over alle forventninger med alle de små vapser, trods kun en mor. 
De "store" er 4 uger i dag og spiser 5-6 måltider fast føde om dagen. Derud over får de mælk, nærhed og omsorg hos mor Thia flere gange i løbet af dagen (det styrer hun selv).
De små er 2 uger gamle, og allerede døgnet efter at mor Malou var død, havde storesøster Thia overtaget ernæringen af dem 100%! Hun passer dem fuldt ud, som om det var hendes egne små! Hold op hvor er vi stolte af vores Thia!! <3

Idet Thia har taget Malous små hvalpe til sig, siger det meget om hendes kraftige moderinstinkt. Hunde er fra naturens side af flokdyr (via forfaderen ulven) og de har fælles yngelpleje. 
Man oplever ind i mellem at nogle tæver får en "falsk drægtighed", 2 måneder efter en løbetid - altså på det tidspunkt, hvor tæven ville have født, hvis den havde været parret. Denne falske drægtighed får tæven til at producere mælk, og med det resultat, at tæven er i stand til at passe alfa tævens hvalpe i flokken i naturen. Dette er igen et udtryk for moderinstinkt, men ikke alle har det i samme grad. 
Moderinstinktet er ikke kun til for at ernære afkommet, men naturligvis også i høj grad til at beskyttelse! Hvalpe er yderst sårbare de første 3 leveuger og derfor vil de i naturen blive holdt i en underjordisk hule, hvor fremmede hunde ikke får adgang til. Ligeledes vil en tæve i en kennel, sjældent lade andre hunde eller fremmede mennesker i nærheden af hvalpene de første 3 uger. 
Selvom Thia er yyyyyderst social over for mennesker og imødekommer folk ved døren, så betyder det altså ikke, at hun syntes det er okay, at fremmede bare rækker ned til hendes hvalpe!!! Hendes grænser er desværre blevet groft overskredet flere gange, i forbindelse med disse to kuld, og nu har hun sagt fra! Det er meget vigtigt, at man respekter en tæve med små hvalpe og afventer, samt skaber ro og plads omkring hvalpene. 
Det er tydeligt at se at alle Thias instinkter er intakte, og hun handler lige efter teorien. Hendes eget kuld hvalpe er i skrivende stund 4 uger gamle, og den seneste uge har hun været helt afslappet omkring fremmede der tager kontakt til dem. Malous hvalpe er endnu kun 2 uger gamle og da Thia overtog dem, startede hendes moderinstinkter helt forfra, præcis som de skulle. 

De har nu fået 9 forskellige farver halsbånd på. Nogle af hvalpene er nød til at have halsbåndet snoet lidt, da de endnu er rigelig store til selv de største af hvalpene. 
Pigerne har farverne; rød, lyserød, beige & lilla. 
Drenge har farverne; grøn, grå, gul, orange & blå.
Nu skal man holde tungen lidt lige i munden, for om ikke så længe får hvalpene lov til at færdes frit med vores andet kuld, som er 15 dage ældre. Blandt dem er der også en hvalp, som har grå halsbånd på - dette er dog en pige! Der er også en han med blå halsbånd, dog en anden variant af blå. 
Vi giver altid vores hvalpe halsbånd på ved denne aldre, frem for at blive ved med at mærke dem med forskellige farveprikker, da det giver dem et naturligt forhold til at have halsbånd på. De vokser op og kan aldrig huske andet end, at de altid har haft halsbåndet på, og derfor bliver det helt naturligt for dem. Ellers kan man ved en 8 ugers hvalp have en del bøvl med tilvænning af halsbånd. 

Hvalpene har endnu ikke åbnet deres øjne eller hørelse, men det må ske en af de nærmeste dage. Indtil 3. leveuge har hvalpene desuden ingen nævneværdig hukommelse, men kan selvfølgelig påvirkes af gentagne duftpåvirkninger og stress. 
Selvom de endnu er meget små, samt døve og blinde, så kribler og krabler de rundt i hele fødekassen. De kan tydeligt dufte deres "mor" (storesøster Thia), og fornemme om hun er i kassen eller ej. Hvis de vågner imens hun er ude og tisse, så skriger de højlydt og Thia bliver meget ivrig, for at komme ind igen!
De trækker sig afsted med forbenene, imens bagbenene slæbes efter dem. Men allerede nu kan man se, at de første af hvalpene, også begynder at skubbe fra med bagbenene. 
 
Når hvalpene dier mælk, så ser man hvordan de pumper med forpoterne og slår med snuden ned i Thias dievorter - dette for at få mælken til at løbe. Heraf udspringer den tikke-adfærd, som vi ser senere hen ved vores hunde; de "giver pote", altså slår med forpoten for at få noget af et individ, hvilket kan være mad såvel som kontakt. Og ligeledes udøver nogle hunde "snudepuf". 
Når hvalpene pumper med forpoterne kommer de let til at rive Thias hud omkring dievorterne, derfor har de fået klippet deres negle for første gang.

Hver dag gøres der rent i fødekassen og det store isolerende uldtæppe (vetbed) bliver udskiftet. Imens bliver hvalpene lagt på det let kølige køkkengulv. Ved at de mærker det anderledes underlag - frem for uldtæppet i fødekassen - oplever de en let stresspåvirking. Men denne lette stresspåvirkning er kun kortvarrig og dermed positiv, idet den udruster hvalpene i en tidlig alder til, at forholde sig til stress og uvante situationer. 
Hver dag bliver der ligeledes lavet små lette tryg imellem deres trædepuder (naturligvis ikke noget der gør ondt!!), med en lille fingerspids, for også at tilvænne et let stressniveau.
Det giver gode og afbalanceret hunde på lang sigt, når denne udvikling fortsættes sammen med en god socialisering. 
Hvalpene bliver desuden dagligt nusset forsigtigt, så de kan vænne sig til håndtering.


Allerede nu kan man se at hvalpene drømmer, når de sover, for de giver en masse små spjæt. Da de endnu er både døve og blinde, så kan de ikke have meget at drømme ud fra, så det kan kun være fødslen, moren og håndteringen, som giver dem drømme. Sjovt at se i denne alder ;)

I denne uge har de fået deres første duftprægning, i form af en due og ben fra råvildt, som blev lagt ned i kravlegården. 
Hvalpene er allerede i denne alder i stand til at gøre sig en masse duftindtryk - ligesom de kan kende os opdrættere i 9 år frem i tiden, uden at have haft kontakt, fordi vi var deres første duftprægning. Narko-hunde og andre servicehunde duftpræges ligeledes i en meget tidlig alder.
Duftprægningen er til fordel for de hvalpe, som senere hen evt. skal bruges til jagt og markprøver. 

Afsavnet til Malou er stort, så intet andet gav mening end, at omdøbe hvalpene og navngive dem efter temaet "Kiss" (altså kys), ligesom deres mor Malou <3

Flere af hvalpe er efterspurgte og der er lavet aftale om besøg. Men det er først til mølle og en hvalp er ikke lovet væk, før vi har mødt den nye familie og et reservationsgebyr er betalt ;)
Der er én tævehvalp, som endnu ikke har en aftale om et besøg.
Vi vil gerne bede folk om venlist at læse afsnittet "Køb af hvalp/Buying a puppy" før de retter henvendelse til os og før evt. besøg. Det gør det lettere for begge parter. Tak :)

Hvalpenes 1. leveuge, søndag den 3. april:
Natten mellem torsdag og fredag blev mit værste mareridt som opdrætter til virkelighed, da Malou pludselig døde og efterlod sig 9 små hvalpe på bare 4 dage gamle... Det er et stort tab for os og vi er i kæmpe sorg...

Fødslen var et mareridt; langtrukken og med ve svækkelse. Med hiv og sving samt medicinsk support fik vi de 9 hvalpe ud, men der var stadig 2 hvalpe i livmoderen, som måtte tages ud operativt. Disse var døde og i en meget grøn fosterhinde og med en yderst grøn moderkage, hvilket de 3 sidst fødte også var, men dog levende, store, særke og upåvirket. 
Dagen efter var Malou dårlig med opkast, feber og ville ikke spise. Vi mistænkte bughindeinfektion pga. det grønne fostervand, hul på livmoderen af den lange fødsel eller livmoderbetændelse. Så hun fik foretaget blodprøver, der desværre ikke gjorde os klogere, og igen måtte hun på operationsbordet, men vi fandt ingen forklaring. 
Behandlingen stod efterfølgende på smertestillende, to slags antibiotika og kvalmestillende. Men hun nægtede at spise og kom ikke i bedring. Torsdag aften var vi igen forbi Dr. Dyr og vi tog et drop med hjem og koblede hende op i fødekassen, for efterfølgende at fjerne livmoderen på hende næste dag, i håb om at det ville løse hele sygdomsforløbet. 
Ca. kl. 23:30 i aftes begyndte hun at have en tung vejrtrækning og kl. 00:15 sov hun pludselig ind. Vi var i chok og dybt ulykkelige... Vi mangler en forklaring/diagnose på den pludselige død. Måske en galoperende livmoderbetændelse og en sprængt livmoder...? Det er nok min teori...

Der stod vi tilbage med de små stakkels hvalpe, som lå og drak mælk ved deres døde mor. Det var simpelthen så hjerteskærende!
Held i uheld har vi før første gang i knap 10 år lavet to kuld hvalpe, på næsten samme tid, og vores tæver er meget knyttet til hinanden. Det første kuld er nu 3 uger gamle og vældig godt i gang med at spise opblødt foder flere gange daglig. 
Så Thia (moren til de 3 uger gamle hvalpe) tog sig hurtigt af Malous små nyfødte hvalpe, som hun faktisk er storesøster til <3
Guderne må vide, at vi har overvejet mange løsningerne, men enden af det bliver, at Thia passer begge kuld 50% og vi passer dem 50%. På den måde at forstå, at vi supplere hendes 3 uger gamle hvalpe kraftigt med fodring, og de små nyfødte med mælkeerstatning. På den måde lider Thia ikke overlast og hvalpene får stadig en god ernæring, nærhed og omsorg af en moderfigur. Hvalpene vil derfor aldrig lide et afsavn eller blive mærket på nogen måde... 
Vi har sat en stor og en lille hvalpekravlegård op i forlængelse af hinanden, så hvalpene er opdelt i kuldene, da aldersforskellen på dem gør, at de mindste hvalpe hurtigt bliver tromlet.

Thia har et fantastisk moderhjerte og allerede imens Malou har været på dyrehospitalet, har Thia varetaget hendes hvalpe uden opfordring. På den måde slap de små pus for at blive transporteret frem og tilbage til dyrehospitalet i tide og utide, hvilket kunne have givet dem en masse negativt stress. Så derfor var det åbenbart helt naturligt for hende, at tage de små til sig. Det var også tydeligt, hun var klar over, at Malou var død...

Hvalpene er blevet vejet formiddagen efter Malous død og vi kan konstatere at de alle har taget knap 100 gram på det seneste døgn, trods denne tragedie. Dette er endda mere end de tidligere har haft i daglig vægtøgning.
Deres vægt er nu 480-710 gram.

Vi er ved hvalpene 24 timer i døgnet og vi er, trods vores sorg, positive over hvordan det hele forløber med kun Thia som mor. Hun øger sin mælkeproduktion mere og mere og klare det hele SÅ flot!
Vi er mildest talt dybt ulykkelige over tabet af Malou, og da hun var så unik en hund, bliver vi simpelthen nød til at beholde en af hendes tævehvalpe til fremtidig avl. Det er en meget stærk tævelinje, som vi nødig vil miste i vores opdræt! Derud over er der også efterspørgsel på de andre tre tæver og tre af hanhundene. Altså er der kun to hanhunde, som ikke er efterspurgte endnu. 

Af hjertet tak til vores veninde Matilde og vores venner Gert & Maibritt, for støtte og hjælp alle tider af døgnet! 
I er virkelig guld værd og venner i nøden <3

Hvalpenes fødsel den 27-03-2016:
Malou var i opblokningsfasen i 1 1/2 døgn, inden fødslen gik i gang med presseveer. Hendes fødsler (og hendes mors og mormors) starter altid med en opblokning, som strækker sig over et døgn, så alt var som forventet. 
Pludselig søndag morgen, den 27/3, kommer hun drønene ud til os i den anden ende af huset, spænder ryggen i en bue og ligger an til at presse. Malou er meget knyttet til os og det var tydeligt, at hun søgte hjælp og tryghed. 

Hun er en erfaren mor og alt startede som det skulle. Hvalpene blev født:
kl. 11.10 tæve 410 gr.
kl. 11.35 tæve 470 gr.
kl. 12.15 han 410 gr.
kl. 12.25 han 470 gr. (sædefødsel = kom med numsen først)
kl. 13.00 han 430 gr.
kl. 13.18 han 420 gr.
Herefter går fødslen totalt i stå. Malou er udmattet efter den lange opblokningsfase, hvor hun hverken har sovet eller spist og nu har hun vesvækkelse.  
Jeg må træde til som veterinærsygeplejerske og give medicinsk hjælp i form af vestimulerende, samt fysisk hjælpe med at drive næste hvalp ud.
kl. 15.33 tæve 380 gr. 
Igen går fødslen i stå og jeg yder igen assistance som beskrevet før. 
kl. 17.16 tæve 420 gr. 
Igen igen går fødslen i stå og jeg yder atter assistance.
kl. 20.00 han 360 gr. 
Nu står fødslen helt stille, men jeg er ikke i tvivl om, at der er 1-2 hvalpe i livmoderen endnu! Jeg kæmper alt hvad jeg har lært og Malou presser, men de sidste 2 hvalpe kommer ikke ud og må hjælpes operativt. Til den tid er de deværre døde.... Tænk sig at hun har båret 11 hvalpe!!! Vi har ALDRIG haft så stort et kuld! 9 hvalpe er sunde og stærke og utrolig nok, så er hendes hvalpe større end gennemsnittet for nyfødte, trods hun bar på 11 stk. 

Hvalpene er placeret i fødekassen i vores køkkenalrum, som er hjemmets mest centrale rum. Her er de tæt på familien og konstant under opsyn. Desuden sover vi altid på en drømmeseng ved siden af dem de første 14 dage, for at blandt andet, at være sikre på, at moren ikke kommer til at ligge nogle af hvalpene ihjel. Derfor er fødekassen også udstyret med rundstokke, så dette kan forhindres. 

Hvalpene vil nu blive mærket med blå og røde neglelak pletter forskellige steder på kroppen, så vi kan kende forskel på dem, indtil de er store nok til, at få deres hvalpehalsbånd på. 
En del af hvalpene har en meget lille hvid brystplet, men det må racen forøvrigt gerne have og langt de fleste avlsdyr bærer genet for dette. Men mener at den hvide plet stammer hundredevis af generationer tilbage, til dengang hvor man skabte racen ved at benytte sig af andre racer, for at få de egenskaber, som man ønskede i Labradoren.
Ved de fleste hunde kan man ikke se den hvide plet når de er udvokset og ved få vil man stadig kunne ane en lille hvid stjerne.  
Malous drægtighed:
Dette er Malous 3. kuld. I første kuld fik hun kun 1 hvalp og i andet kuld fik hun 7 hvalpe. Hendes sidste kuld er 1,5 år gamle nu.

Da Malou var 25 dage hende i drægtigheden, fik vi foretaget en scanning for at få slået drægtigheden fast. Selvom Malou er tålmodigheden selv og lå så fint på scanningsbordet hos dyrlægen, så var vi alligevel lidt i tvivl om resultatet. En uge efter blev hun igen scannet, og da var vi slet ikke i tvivl om, at vi så minimum 4-5 hvalpe. Dog voksede hendes mave stadig ikke i omfanget...
Først knap 3 uger før forventet termin begyndte hendes mave så småt at bule ud. Og så skal jeg da også lige love for, at den pludselig voksede med raketfart!! Hun endte med at ligne et lille hængebuesvin ;)

Vores anden tæve Thia fødte sine hvalpe15 dage før Malou. Vores tæver er tæt knyttet til hinanden, og idet Malou har et enormt moderhjerte, har det været lidt af en kunst, at holde dem adskilt. Malou ville sååå gerne diegive Thias hvalpe, hvilket bare var helt fint med Thia.

Malou er en helt utrolig rolig og afbalanceret tæve, og hvis vores 3 årige datter vil ligge og nusse hende, så er lykken bare gjort! 
Faktisk så viser adfærdsundersøgelser, at strøg på tævens mave under drægtigheden, kan opfattes af hvalpene og det bevirker, at de fødes med et naturligt større socialt behov. 
Malou har på intet tidspunkt virket generet af sin drægtighed eller vist os nogle tegn på at hun var drægtig, så hvis det ikke var for scanningsresultatet, så havde vi nok knap troet på hun var drægtig. Deraf forventede vi os ikke et kæmpe kuld!
 
Malou er opdrættet i vores egen kennel og hendes mor var ejet af os (blev aflivet for nylig, 11 år gammel pga. slidgigt). Malous mormor har vi også fuldt tæt igennem hele hendes liv og oldemoren kender vi også til. 
Det er en afstamning med et helt ubeskriveligt godmodigt temperament! Og da faren (som vi også selv har), også har en meget robust psyke og et meget socialt væsen, så har vi store forventninger til hvalpene. Endvidere har begge forældre en meget stor jagtiver og gode vildtfinder egenskaber! 
 
Vi forventer at hvalpene udvikler sig til nogle fine kompakte bamser med god potentiale for udstilling og jagt/markprøver. Vi forventer et godt, udadvendt og socialt temperament med mod på livet.
Hvalpenes stamtavle: 



Disse hvalpe er avlet efter Dansk Retriever Klub og Dansk Kennel Klubs avlsanbefalinger.